BILLIGREJSER

Ett klick 140x350

Lanzarote


Billedvideoen er baseret på private fotos.

Selvom Lanzarote er en af de mindre kanarieøer er det kun få steder i verden man finder så afvekslende natur på så lille et område.

Det ene øjeblik kører man i ørken, det næste i frodige dale, for pludselig at kører i et flot månelandskab i Timanfaya Nationalpark.

Øen, der er den nordligste af de kendte kanarieøer, bliver sammen med Gran Canaria og Fuerteventura styret fra Las Palmas.

Lanzarote er en af 7  Kanariske øer, beliggende omkring 1000 km. fra den Iberiske halvø, og 150 km. fra den afrikanske kyst. De Kanariske øer hører under Spanien.

Til gengæld er man her dejlig fri for de utallige betonkolosser, som på naboøerne udgør størstedelen af hotellerne, kunstneren Cesar Manrique har i den grad sat sit præg på øen med sin særlige arkitektur og kunst.

Med Saharas høje temperaturer mod øst og Golfstrømmen mod vest, er Lanzarote begunstiget af et perfekt klima med behagelige 20 - 28 grader året rundt.

Udover hovedøen Lanzarote, består Lanzarote desuden af de små øer La Alegranza, La Graciosa, Montaña Clara, Roque del Este og Roque del Oeste.

Lanzarotes areal er ca. 800 km2 (ca. 1½ gang større end Bornholm).
Øens befolkning udgjorde i 2003 ca. 100.000 indbyggere, hvoraf ca. 40.000 bor i hovedstaden Arrecife.

Lanzarote var den første af de Kanariske øer der blev invaderet og beboet af europæere i opdagelsestiden. Jean de Bethencourts’ ekspedition i 1402 erobrede øen for den spanske konge. Dengang boede der kun ca. 300 mennesker på Lanzarote.

Navnet Lanzarote stammer fra en navigatøren Lanceloto Malocello, som ankom til øen allerede i anden halvdel af 1300-tallet. Lanzarotes hovedstad Arrecife rummer mere end halvdelen af øens nuværende befolkning på over 100.000 mennesker.

Lufthavnen ligger blot fem minutter fra Arrecife og her fragtes turister i stort tal fra de andre Kanariske øer, Spanien samt det øvrige Europa. Før turismen blev hovederhverv, levede Lanzarotes indbyggere af landbrug og fiskeri.

Lanzarotes historie som bastion i kolonitiden afspejles i øens slotte, kirker og fæstningsanlæg samt de traditionelle hvide huse. Man gør meget for at beskytte Lanzarotes unikke natur såvel som øens traditionelle kulturelle egenart. Dette arbejde medførte i 1993 at Lanzarote blev udmærket af UNESCO.

Multikunstneren César Manrique har en en stor del af æren for dette. Han havde en vision om at beskytte Lanzarotes naturlige og kulturelle egenart. Enkelheden i den sorte jord, de hvide huse og det blå hav skæmmes ikke af højhuse, neonskilte, billboards eller græsplæner.

Cesar Manriques hus midt i lavalandskabet i Tahiche blev efter multikunstnerens død lavet om til museum. Huset, som han selv tegnede, er bygget ind i fem store vulkanske luftlommer, der blev skabt under udbruddet i 1730. Mellem hulerne er der etableret gange. Indretningen er retrohot, præget af 1970erne. Stuerne er integreret med haven, som er fyldt med skulpturer og tableauer.
Mellem luftlommerne er der etableret gange. I stueplan er der store hvidmalede rum med panoramavinduer med udsigt til haven og lavalandskabet.

Manrique opdagede stedet, da han gik på lavaen omkring Tahiche. Et figentræ fangede hans opmærksomhed, og han opdagede, at træet stod på én af de fem store underjordiske luftbobler.

I 1968 var Manriques hule-hus færdigbygget. Indretningen er retro-hot, præget af 1970erne. Stuerne smelter på forunderlig vis sammen med de mange ligeså interessante haverum. I en af hulerne er der et springvand, i en anden, en palme, der kæder hulen sammen med stuen ovenover. Terrassen omfatter en grill og en pool.

Cueva de los Verdes er en del af den såkaldte “Atlantis Tunnel”, verdens største vulkanske tunnel. Grotten er skabt af de enorme mængder laver, der flød ud i havet fra La Corona for mere end fire millioner år siden. De øverste lag af lava blev kølet ned og formede derved hulens tag. De nederste lag flød videre og skabte derved et hulrum. Opsamling af gas i hulrummet medførte en eksplosion, der skabte en åbning i taget, også kaldet en ‘jameo’.

Cueva de los Verdes har muligvis fået sit navn fra den mystiske grønne farve inde i grotten. Grotten har historisk fungeret som tilholdssted for pirater, der angreb Lanzarote. Grotten blev fundet velegnet som turistattraktion i 1964, hvor den bl.a. blev oplyst. Det tager en time at gå gennem den kølige passage. Undervejs underholdes man af musik, der ledsager de beundringsværdige klippeformationer.

Jameos del Aqua - Nordpå finder man én af verdens mest interessante grottesystemer. Jameos del Aqua ligger for foden af vulkanen Monte de la Corona, der brød ud for ca. 3.000 år siden. En ‘jameo’ formes når en tunnel kollapser, typisk efter eksplosioner.

 Jameos del Agua blev udviklet som turistattraktion af César Manrique i 1968. Turister går  via en vindeltrappe ned i besøgcentret i Jameo Grande, en 100 m lang vulkanisk boble uden tag. Herfra kan man se en fantastisk have og en stor pool. Der er også et dansegulv med to barer i de nicher, der formes af klipperne. Endvidere udgør en af hulerne en koncertsal med en helt speciel naturlig akustik.

Timanfaya vulkanerne på Lanzarote blev deklareret som nationalpark i 1981. De seneste vulkanudbrud fandt sted mellem 1730 og 1736. Den dag i dag kan temperaturen måles til næsten 600°C, blot 10 meter under jorden. Restauranten El Diablo bruger varmen til at grille nationalretterne. Montañas del Fuego (Ildbjergene) er blandt områdets mest berømte vulkaner.

Nationalparken omfatter både steder af videnskabelig, primært geologisk, interesse, og steder af stor skønhed. Man kan køre med bil ind i Timanfaya Nationalpark og parkere ved restauranten. Derefter hopper man på en bus, som kører rundt i det uforlignelige landskab, der minder om noget fra Stjernekrigen. Efter sigende blev nogle af scenerne fra filmen optaget her.

I nationalparken har du mulighed for et ridt på en Dromedar ved indgangen til parken hvor der står flere dromedarfører samt temmelig mange Dromedarer.
El Golfo er én af de mest berømte seværdigheder på Lanzarote, nærmere bestemt Yaiza. Der er tale om en svovlsø i et krater, som udgør et naturligt amfiteater. Den spektakulære formation blev skabt af vulkanudbruddet i 1730. Lagunen er grøn på grund af algevækst, hvilket udgør en spændende kontrast til den askesorte strand.

Det er ikke muligt at bade i El Golfo, da stranden er fredet. Ved stranden ligger en hyggelig by, hvor man kan finde en række restauranter med havudsigt.

Opdag Lanzarote - Da europæere i opdagelsestiden invaderede de Kanariske Øer, bosatte de sig først på Lanzarote, hvor der kun boede ca. 300 mennesker. Jean de Bethencourt erobrede øen for den spanske konge i 1402. Siden har folk valfartet til vulkanøen, primært som turister. Det nuværende befolkningstal er på ca. 100.000. Lanzarotes historie som bastion i kolonitiden..

Strandpromenaden på Playa Blanca strækker sig flere kilometer fra hotellerne i vest til havnen i øst. Det er en dejlig bred, let tilgængelig promenade med plads til barnevogne, kørestole osv. Der er selvsagt en fortrinlig udsigt hele vejen. Butikkerne og cafeerne centrerer sig omkring havnen. Strandpromenaden er utrolig smuk.
Havnen i Playa Blanca - På den sydlige del af Lanzarote finder man én af de mest populære strande for børnefamilier: Playa Blanca. Playa Blanca strækker fra havnen i øst langs en hyggelig strandpromenade. Parallelt med strandpromenaden ligger en gågade med masser af specialbutikker. I havneområdet finder man restauranter, såvel gourmet som skumle snackbarer. Der er mange turistbutikker med...

Shopping - Der er masser af shoppingmuligheder på Lanzarote, såvel klassiske souvenirs som almindelige butikker af enhver type, når man bevæger sig lidt væk fra stranden. Turistbutikkerne er mangfoldige på Lanzarotes strandpromenader. De har et overraskende bredt udvalg af varer. For hver smagløs souvenir, finder man nemt en smagfuld ting til hjemmet eller garderoben.
Se videoen og nyd de skønne billeder - det er et fantastisk smuk land og de hvidmalede huse medvirker til at alt virker så utrolig rent.
 

Bestil rejse til Lanzarote




netshop4all-aff-1-468x60.jpg

Advarsel om lommetyveri, svindel etc.

Sygdom Sygesikringen Rejseforsikring

Bagagen

Benplads i Flyet

Blodpropper ved lange flyrejser

Online Check-Inn

Drikkepenge

Er forsikring pengene værd

Flyskræk

10 råd mod flyskræk

Få en sund flyvetur

Hvad må ferien koste?
Højdesyge


Retur til toppen

Nyttige Links
Om Billigrejser

Pak en god feriekuffert

Pas & Visa

At Rejse med Børn

Toldregler

  Copyright 2014 © All rights reserved Billigrejser.dk

Mainadv Image Banner 160 x 600

Teknobiler til salg
Fly Image Banner 140 x 350