Undgå
bankoverførsler- brug kreditkort - Som regel kan
du betale på flere forskellige måder, når du
køber dine billige flybilletter online. På
det seneste er flere online rejsebureauer
begyndt at tage imod betaling ved
bankoverførsel. Men her er der virkelig
grund til at være på vagt.
For det er en
rigtig dårlig idé at betale ved
bankoverførsel. Reelt er der kun et godt
råd: Betal med kreditkort - også selvom det
koster et mindre gebyr.
Har du betalt med
kreditkort, får du nemlig dine penge igen af
kortudstederen, hvis du ikke får leveret den
vare, du har købt og betalt. For eksempel
hvis flyselskabet går konkurs, eller hvis
der opstår andre problemer.
Hvad så med Dankort?
Undgå det! Betaling med Dankort og
VISA/Dankort er desværre en lige så dårlig
idé som en bankoverførsel, for det er det
samme som at betale kontant. Og det betyder,
at det bliver meget svært at få dine penge
igen, hvis noget går galt.
denne
orientering fra PBS om Dankortbetalinger i
forbindelse med Sterlings konkurs.
Vær helt sikker før du køber - du kan ikke
fortryde - Husk at du ikke
har fortrydelsesret,
når du køber flybilletter på nettet - uanset
hvordan du har betalt.
Flybilletter købt på
nettet er nemlig ikke omfattet af den lov,
der normalt giver forbrugerne
fortrydelsesret ved nethandel, fx ved køb af
bøger
Stav navnene rigtigt!
Står der ikke præcis det samme på
flybilletten og passet, kan du få problemer
i lufthavnen og en økonomisk øretæve.
Som
hovedregel kan billige flybilletter nemlig
ikke ændres, og flyselskaberne mener at
rettelse af selv en lille stavefejl eller
tilføjelse af et glemt mellemnavn eller
efternavn er det samme som at ændre hele
billetten.
I værste fald kommer du slet ikke
med flyet, eller også koster det gebyr -
ofte mange hundrede kroner pr. billet!
Det lyder måske som et helt indlysende råd,
men desværre findes der utallige eksempler
på, at et navn bliver skrevet forkert under
bookingen af flybilletten.
Måske glemmer man
efternavnet, fordi man til daglig bruger sit
mellemnavn, eller omvendt. Så det er
ekstremt vigtigt at skrive navnene korrekt,
når du bestiller på nettet.
Pas på de skjulte gebyrer.
Sammenlign altid priser fra mange
forskellige flyselskaber og rejsebureauer.
Og pas på de skjulte gebyrer. Mange
flyselskaber og rejsebureauer lægger gebyrer
og afgifter oven i den annoncerede pris.
Det
finder du måske først ud, når du har klikket
dig videre til flyselskabet eller
rejsebureauet og er godt i gang med at
indtaste din bestilling. For det er ikke
alle søgemaskiner og online rejsebureauer på
nettet, som viser dig den samlede pris i
søgeresultaterne.
Her på
billigrejser.dk er vi stolte over vores
søgemaskine, som inkluderer alle gebyrer og
afgifter i de priser, vi viser dig som
søgeresultater.
Og vi vil selvfølgelig
anbefale dig at bruge billigrejser.dk. Men
humlen er, at du skal se dig rigtig godt for
og lave en grundig prisundersøgelse, inden
du booker dine flybilletter. Husk, at ikke
alt, hvad der glimter, er guld.
Bagage kan koste ekstra Vær opmærksom på
reglerne for bagage hos de forskellige
flyselskaber. Hos nogle flyselskaber koster
det ekstra at tage bagage med, og den ekstra
omkostning kan hurtigt gøre et ellers
attraktivt tilbud til en dyr fornøjelse.
Check også hvor meget bagage, du må have
med. For eksempel må en kuffert hos SAS veje
op til 20 kilo mens du kun må have 15 kilo i
kufferten hos Ryanair..
Husk rejseforsikringen – det er dyrt at
blive syg i udlandet.
Reglerne for det gule sygesikringskort er
lavet om. Lande, der før var dækket, er det
ikke længere, så undersøg grundigt, om du
har brug for en rejseforsikring.
Når du
køber flybilletter på nettet, sidder der jo
ikke en ekspedient i den anden ende af røret
til at minde dig om rejseforsikringen.
Derfor er det vigtigt, at du selv husker
det.
Det kan blive meget dyrt, hvis du eller
et familiemedlem bliver syg under rejsen, så
lad være med at spare de småpenge, en
rejseforsikring koster.
Her er et par
eksempler fra forsikringsselskabernes
statistikker over uheld og ulykker i
Thailand fra 2004 til 2006: I
uheldskategorien "faldet, snublet eller
trådt forkert" svinger regningerne fra 260
kroner og helt op til 275.000 kroner.
I kategorien "akut sygdom" meldes der om
regninger på helt op til 569.000 kroner.
Trafikulykker på knallert, scooter eller
motorcykel har kostet op til 276.000 kroner.
Men det allerførste skridt er selvfølgelig
at tjekke dine egne forsikringsforhold,
inden du sætter dig til tasterne. Måske er
du allerede dækket af din familieforsikring
eller en ekstraforsikring tilknyttet dit
kreditkort..
Bagageforsikring - spild af penge?
- Mange
forsikringsselskaber tilbyder ekstra
bagageforsikring, men måske kan du roligt
spare de kroner. Du kan meget vel være
dækket i forvejen af din indboforsikring.
Tjek det inden du booker dine flybilletter..
Skal jeg forsikre mig mod konkurs? -
På stadig flere
steder på nettet kan du nu købe en ekstra
forsikring, der beskytter dig mod
flyselskabets konkurs, og det kan jo
umiddelbart lyde meget fristende. Adskillige
selskaber flyver med store underskud, og
ingen ved hvornår vi ser en "ny Sterling".
Men er forsikringen pengene værd? Svaret er
både ja og nej. Igen er det allerbedst at
betale med kreditkort - så er du sikret uden
at skulle tænke på konkursforsikring.
Udstederen af kreditkortet giver dig pengene
igen, hvis flyselskabet krakker.
Hvis du
derimod - trods alle gode råd - betaler med
Dankort, VISA/Dankort eller bankoverførsel,
kan du overveje at købe en
konkursforsikring.
Rejsegarantifonden
hjælper kun i tilfælde af et rejsebureaus
eller et flyselskabs konkurs, hvis du har
købt mindst to ydelser af et almindeligt
rejsebureau. Fx flybillet og to nætter på et
hotel.
Hvis du derimod har købt dine
flybilletter et sted på nettet, og derefter
booket hotel på en anden hjemmeside, er der
ikke nogen hjælp fra Rejsegarantifonden..